Læringsteorier
Teorier om hvordan mennesker lærer
Af ID Psykoterapeut Jette Havgry 2002/2007
Forord
Jeg har i mange år været dybt fascineret af menneskets evne til at lære og udvikle sig. Min interesse udspringer oprindeligt af den udvikling jeg har været vidne til at mine egne tre børn har gennemgået specielt i starten af deres liv. Derudover skærpede jeg yderligere min interesse for feltet i mit tidligere job, hvor jeg underviste unge og voksne mennesker og via studier kom meget tæt på især den konstruktivistiske og systemiske tankegang. Min nysgerrighed rykkede endnu tættere på da min egen udviklingsproces her midt i livet rejste et hav af spørgsmål om, hvordan denne til tider anstrengende, men også betagende smukke proces, overhovedet kan lade sig gøre. NLP åbnede i den forbindelse mine øjne for den kognitive dimension. I dag er jeg som ID Psykoterapeut ofte og med meget stor ærbødighed så tæt på andre mennesker i deres forunderlige læreprocesser, som man overhovedet kan komme og det stimulerer stadig min nysgerrighed i forhold til, hvad er det egentlig er der gør, at vi som mennesker er i stand til at bevæge os fra en position i tilværelsen til en anden og mere attraktiv.
Jeg har således en meget personlig og stærk oplevelse af hvad det vil sige at være et lærende menneske, hvilken kompleksitet dette indebærer og hvilket potentiale der ligger i at praktisere begrebet ”livslang læring”.
Dette udmønter et naturligt og inderligt ønske om at være med til at gøre andre voksne mennesker endnu mere bevidste om, hvordan de selv lærer og udvikler sig, fordi der heri ligger enorme ressourcer skjult. Når du øger din bevidsthed om din egen måde at lære og udvikle dig på, kan du bl.a. blive bedre til at
v tilpasse dig forandringer - og selv skabe dem,
v tilegne dig ny viden, værdier og færdigheder,
v klare mange af dagligdagens udfordringer bedre
v hjælpe andre med at lære og udvikle sig.
Samtidig øger du dine personlige kompetencer, dit selvværd og ikke mindst livskvalitet.
Hvad er læring?
Som grundlag for mit arbejde med dette kompendium har jeg valgt at bruge Bent B. Andresen definition som lyder: ”Læring er de processer, hvor man på grundlag af eksisterende erfaringer forandrer eller udvider sine kundskaber, færdigheder eller værdier”.
Formålet
Formålet med dette kompendium er at give et samlet overblik over vor tids klassiske, mest anerkendte og udbredte teorier om, hvordan mennesker lærer.
Tankerne om hvordan mennesket lærer kan føres helt tilbage til de græske filosoffer - og så langt tilbage i tiden som ca. 500 år f.Kr. Kompendiet her dækker en periode på ca. 150 år fra Sigmund Freud, der er født i 1856 til forskere der stadig lever og repræsen-terer både amerikansk, vest - og østeuropæisk forskning og tankegang.
I dag har vi stadig kun meget begrænset viden om, hvordan den menneskelige hjerne fungerer, men den øgede opmærksomhed bl.a. i forbindelse med udvikling af informationsteknologien gør, at der forskes meget på området. Jeg håber og tror derfor, at fremtiden vil bringe os endnu flere og endnu mere sikre teorier om, hvordan vi mennesker lærer - til gavn for os alle.
I dette kompendium beskriver jeg grundtanken / definitionen, virkemåden og forankringen for hver teori. Herudover giver jeg nogle eksempler på, hvordan teorien kommer til udtryk i praksis. Afslutningsvist finder du, så vidt det har været muligt at fremskaffe materialet, en kort beskrivelse af den eller de personer, der har opfostret teorierne. Hvor flere forskellige teoretikere har bidraget til den samme retning, men på forskellige måde, er deres navn angivet med initialer i parantes efter grundtanken.
God læselyst!
Klassisk Betingning (signal indlæring)
Grundtanke
Når vi stimuleres på en bestemt måde, gør vi det, der forventes.
Virkemåde
Fungerer ofte ubevidst. Læringen er et resultat af ikke bevidste handlinger og
usystematiske påvirkninger fra omgivelserne.
Forankring
Læringens urform.
Eksempler
Læring af tabeller, eksamenstræning, læring af daglige rutiner, læring af mange fobier.
NLP bygger bl.a. på denne form for læring.
Navne
Pavlov, Ivan P. (1849-1936). Russisk læge og fysiolog, professor i Skt. Petersborg 1890, Nobelprisen i medicin 1904 for bl.a. at have påvist de betingede reflekser. Regnes for grundlægger af sovjetpsykologien, idet hans inddeling af de betingede reflekser og sproget i de såkaldte signalsystemer, banede vejen for refleksologien.
Operant betingning (eller behaviorisme/adfærdsregulering)
Grundtanke
Det der belønnes, det indlæres.
Virkemåde
Hvis man inddeler der, der skal læres i så mange små delelementer, at man kan be-lønne hver enkelt del, så kan mennesket arbejde sig igennem hele læringsforløbet ved hjælp af belønninger. Foregår overvejende ubevidst.
Forankring
Meget udbredt - opfattes som en universel læringsmåde.
Eksempler
Når læreren roser, computerspil med indlagte belønninger, lommepengesystemer.
Navne
Thorndike, Edward L. (1874-1949). Amerikansk psykolog, der fortsatte Pavlos eksperimenter vedr. indlæring hos dyr, senere også hos mennesker.
Skinner, Burrhus Frederic (1904-1990). Amerikansk psykolog og radikal behaviorist.
Kognitiv læring (- eller konstruktivistisk teori)
Definition
Kognition er psykiske processer, der omfatter perception (opfattelse via sanserne), tænkning og læring.
Grundtanke (JP)
Motorisk aktivitet er grundlaget for al viden og at tilegne sig viden er en proces, som forløber ved at være aktiv. Erkendelser er i deres første former motoriske. De første motoriske og kropslige manipulationer med og i verden sætter sig indre spor i form af skemaer, som således kommer til at repræsentere verden i barnet. Efterhånden som sproget får betydning, dannes også skemaer af dette. Alt det, som barnet perciperer forsøges tilpasset disse skemaer gennem assimilation. Kan dette ikke lade sig gøre, må skemaet laves om ved hjælp af akkomodation. Alle kognitive aktiviteter sættes i gang af tilpasningsgrunde. Vi stræber mod en homeostase og det er en tilpasning eller en adaption.
Virkemåde
De mentale processer veksler mellem assimilation og akkomodation. Vores viden er
konstrueret. Metaovervejelser/refleksion er centralt.
Eksempel
Kampen mod racisme gik i en periode under betegnelsen: "En fremmed er en ven, du
endnu ikke kender". Dette skulle få os til at tænke over vores skema for fremmedhad.
Grundtanke (JB)
Mennesker forsøger altid at se en kontekst (en sammenhængende helhed) og det er, hvad der styrer vores perception. Vi forventer noget og det styrer vores måde at indordne og overse noget af virkeligheden. Der er således en hel mængde informationer vi ikke får med, fordi vi ikke mener, at det er brugbart.
Virkemåde
Resultatet af forforståelsens rettethed medfører, at man i et vist omfang ser det, man
forventer at se. At tænke er forbundet med indordning, begrebsdannelse og strategi.
Indordning af begreberne og strategierne er allerede en væsentlig del af perceptionen og dermed ikke grundlæggende til at skille fra tænkningen.
Eksempel
Faget "Natur og Teknik" i folkeskolen bygger på ideen om, at det at forklare, hvordan man kan finde svaret på et spørgsmål er mere væsentligt end at finde svaret. Dette danner alsidige skemaer - eller se de forskelle, der er i måder at finde svar på.
Navne
Piaget, Jean (1896-1980). Schweizisk (humanistisk) psykolog, sociolog og videnskabs- historiker. Grundlagde i 1955 The International Center for Genetic Epistomology, medens han også virkede på Sorbonne i Paris. Den omfattende produktion består af mere end 60 bøger samt flere hundrede artikler. Hans motto var iflg. overleveringen: Ikke en dag uden en side. Han havde sine egne børn som modeller for sine iagttagel-ser og den deraf følgende teoridannelse (kognitionsteori). Regnes med sin stadieteori for en af de vægtigste bidragydere til forskningen vedr. den kognitive udvikling.
Bruner, Jerome (f.19xx). Bruner var født blind, men blev i stand til at se i en alder af to-tre år. Han har gennem et langt akademisk liv bidraget til udvikling af perceptionsteori, kognitiv teori, sprog- og kommunikationsteori og narrativ teori. Bruner har altid beskæf-tiget sig med hvordan den slags teorier kan bidrage til, og forandres gennem mødet med den pædagogiske praksis. I sit arbejde er han nysgerrig, udforskende, villig til at forkaste, revidere og være nyskabende og han tror på ikke at én model eller teori kan dække mangfoldigheden i, hvordan mennesker lærer.
Virksomhedsteori (- eller kulturhistorisk skole)
Grundtanke
Man lærer noget, når man er i gang med noget. Læring beskrives som en virksomhed.
Aktivitet i sig selv er ikke nok, den må være indskrevet i noget og have et formål/motiv.
Man kunne kalde hele menneskets liv for et virksomhedsprojekt.
Virkemåde
Læring er en proces som sættes i gang af ydre eller indre faktorer og som fører en
udvikling med sig. Sproget og tænkningen har to forskellige rødder og disse forbindes først gennem virksomhed. Virksomheden kan deles op i handlinger, der igen består af operationer. Operationerne er handlingernes hvordan, altså det instrument, den tekno-logi eller metode, man benytter. Handlingerne koordinerer operationerne. Målene er knyttet til handlingerne og er dem der styres imod. Motivet er overordnet målet, nemlig det, der sætter bevægelsen mod målet i gang. Om man via operationer kan nå målene afhænger af betingelserne, f.eks. tilstedeværelse af værktøj og materiale.
Eksempler
Stort set alle former for problembaseret, projektorganiseret undervisning.
Navne
Leontjev, Alexej N. (1903-1979). Russisk (sovjetisk) psykolog, medskaber af Den Kulturhistoriske Skole. Efter stalinismens ensretning af landets officielle tænkning, flyttede Leontjev i 30'erne fra Moskva til Harkova, hvor han udformede og udviklede sin egen psykologiske skole: Virksomhedsteorien.
Vygotsky, Lev S. (1896-1934). Russisk psykolog, der udformede en teori om sprog og tænk-ning i udviklingspsykologisk perspektiv. Var blandt pionererne under formuleringen af den kulturhistoriske skole. Efter at han i 1978 af amerikaneren Stephen Toulmin blev omtalt som "Psykologiens Mozart", har dette været hans kælenavn.
Kybernetisk læring (- eller systemisk læring)
Grundtanke (M)
Læringen skal begribes som et resultat af en korrektion som følge af en feed back fra nogen eller noget. Grundlæggende antages det, at organismen indgår i mere eller mindre selvregulerende systemer. Selvreguleringen bunder i organismens overlevel-sesdrift (Darwin). Den organisme, der bedst trækker information ud af omgivelsernes feed back, har størst mulighed for at overleve.
Virkemåde
Læringen sker ved at reflektere over sig selv som et system i en omverden. Cirkulære eller liniære spørgsmål kan anvendes i forbindelse hermed.
Grundtanke (D)
Læring kan beskrives i fem faser: Nybegynder, avanceret begynder, kompetent udøver,
kyndig udøver og ekspert. Til enhver læring er hører der en teoretisk og en praktisk
kropslig forståelse. Disse to måder at udvikle kompetencer på er et langt stykke ad vejen to adskilte spor.
Virkemåde
Hvis man ser hen over faserne vil der i starten ikke være nogen forbindelse mellem teori og praksis. Efterhånden kan de to former for indsigt integreres og udnytte hinandens
forskellige synsvinkler. Herved højnes kompetencen. Efterhånden integreres den teore-
tiske forståelse i handlingerne for til sidst at gå over i teoriløs ekspertkompetence, som
altså kræver et umiddelbart intuitivt forhold til det område der skal handles i.
Eksempel
Undervisere er ofte formidlere af teori, som kursisterne kan selektere og integrere i det
omfang, det kan bruges på vejen frem med det handlende ekspertniveau. Kræver at
kursisterne udøver praksis og at undervisningen sker mens denne udøves.
Grundtanke (L)
Et enkelt menneske eller en relation forstås i systemteorien som et levende system i et metasystem. Man skelner mellem lukkede og åbne systemer. Et system er lukket, hvis det ikke udveksler energi med andre systemer. Det hævdes at ingen levende systemer er åbne.
Alle levende systemer er selvrefererende og selvproducerende, udvikler sig på egne betingelser og i overensstemmelse med deres egen særegne logik. Således vil alle udefra kommende forsøg på at forandre et levende system blive afvist, hvis systemet ikke selv tillader forandringen. Dette kunne være hele forudsætningen for, at levende systemer har en identitet forskellig fra andres.
Det levende består i, at systemet forholder sig selvfornyende til de givne, ydre omstændigheder. Hvis ikke det levende system kan lukke sig overfor omgivelserne, vil det ikke eksistere (være sig selv – anderledes fra andre).
Et levende system må således selv være agent for forandring. Det er således ikke udefra og ind at ændringerne sker, men derimod indefra og ud.
Alle levende systemer møder hinanden med hver sin materielle indre biologisk foran-krede logik, og det er i selve ”mødet” mellem de indre system-forskelle, at udviklingen og ændringen sker. I mødet mellem de forskellige systemers forskellighed, opstår der det, som for det enkelte system fremtræder som information.
Information kan kun optages i et levende system, hvis de kan indpasses i systemets medfødte eller erhvervede indre logik. Den eneste mulighed, som et fremmed system har for at bidrage til andre systemers udvikling, er at tilbyde noget, som systemet op-fatter som relevant og brugbar information. Når systemet har den fornødne information til at se, at forandring er nødvendig, er systemet klar til ændringen.
På denne måde bliver kommunikation et nøglebegreb.
For at få gang i informationsudvekslingen er systemet nødt til at foretage en reduktion af den komplekse information, der kommer udefra. Systemets evne til foretage denne reduktion er en forudsætning for læring.
På grundlag af de reducerede og mere eller mindre ordnede informationer er systemet i stand til at rekonstruere en forenklet udgave af ”det derude”. Det er selvfølgelig muligt, at systemet tager fejl og systemets evne til at korrigere de opstillede, indvendige konstruk-tioner er vigtig og veludviklet.
Navne
Humberto Manturana, Dreyfus brødrene og Luhmann.
Psykodynamisk læring
Grundtanke
Grundforståelsen af motivet til læring er i psykoanalytisk tænkning frustration i pas-sende mængder. I psykodynamikken er der ikke udviklet speciel læringsteori, men teorierne handler om udvikling og vækst - hvorfor man ikke bør se bort fra dem.
Forankring
En del af vores kulturarv.
Navne
Freud, Sigmund (1856-1939). Østrigsk læge, specialist i neurologi og psykiatri. Grund-lægger af psykoanalysen, hvis rationale han udarbejdede i perioden 1886-97, men først begyndte at omsætte i praksis efter i 1902 at have organiseret nogle senere kendte psykoanalytikere i sin egen onsdagsklub.
Erikson, Erik (1902-1994). Amerikansk psykolog, født i Tyskland af jødisk mor og dansk (for ham ukendt) far. Efter at moderen havde giftet sig med Eriks børnelæge, Theodor Homberger, fik han dette efternavn. Som følge af nazisternes magtovertagelse, flygtede Erikson fra Wien, hvor han studerede, først til København, siden til USA. Da han fik statsborgerskab her, tog han efternavnet Erikson. Som psykolog, stærkt påvirket af Sigmund og Anna Freud, udvidede han psykoanalysens rammer - i øvrigt helt i overensstemmelse med Freuds opfordring til sine efterkommere - til også at rumme sociale, kulturelle og andre faktorer fra omverdenen. Fremsatte i bogen Childhood and Society (1950) sin psykosociale stadieteori.
Eksistentiel læring
Grundtanke
Læring er forbundet med at påtage sig livet, så læring og eksistens hører sammen. Man skelner mellem ordinær og signifikant læring. Gennem disse briller kritiseres det meste af den undervsining der finder sted. Den mest signifikante læring er den, hvor truslen med det lærende selv er reduceret til et minimum, og hvor forskellige synsvinkler på sagen bliver faciliteret. Grunden til dette er, at alene det, at skulle indse, at ens antagel-ser om dette eller hint ikke længere holder stik, kan være så identitetstruende, at man ikke vil lære om det, at man lukker det ude. Faciliteringen opdeles i tre overordnede faktorer, som er afgørende for en vellykket signifikant læring kan finde sted:
1. Underviseren viser sin egen identitet og tør være sig selv og til stede som oprigtig person - ikke som façade. Vedkommende skal være i stand til at vise, at vedkommende kan leve med sine følelser. Derved kommer vedkommende i direkte forbindelse med den lærende.
2. Kompetence til at rose, acceptere og være ærlig: Underviseren har evne til at have omsorg for den lærende med accept af og respekt for dennes integritet med egne rettigheder. Grundlæggende skal vedkommende tro på , at man nok skal komme gennem processen trods midlertidig modstand, krise eller apati. Kompetence er også at kunne rumme aggression og vrede uden at det anfægter egen personlighed.
3. Kompetence til empatisk forståelse: Man kan grundlæggende forstå den lærende, kan leve sig ind i den lærendes univers og se verden derfra.
Kilder
Bruner, Jerome - Uddannelseskulturen, Gyldendal 1998.
Andresen, Bent B. - Fleksibel læring for voksne, forlaget systime 1999.
Illeris, Knud Læring - Roskilde Universitets Forlag, 2001.
Notat af Kaiser, Birthe - Danmarks Pædagogiske Universitet, 2000.
Homepage af red. cand.pæd.psych. Holger Wahlström, 2002.
Tilbage til hovedsiden:
ID Psykoterapeut Jette Havgry, Fredensborg - velkommen
© Copyright Jette Havgry
|