1. At lære er at ville

befri sin ensomhed,

at stå ved åndens kilde,

og ydmygt knæle ned,

at spejle sig i tider,

der sov på kildens bund,

mens nye bølger glider

som tegn mod hånd og mund.

2. At lære er at bøje

sig over livet selv

og fylde sind og øje

med tankens himmelhvælv,

at undres og betages,

når livet kommer nær,

at møde, når det dages,

en større sandhed der.

3. At lære er at famle

i mørket, blind og stum,

at sprænge eller samle

sit eget verdensrum,

at vække det, der sover,

at gøre tanken fri,

at se en himmel over

hver drøm, man lever i.

Halfdan Rasmussen