Psykisk lidelse - privat behandling i Nordsjælland
Søger du privat behandling af en almindelig psykisk lidelse som f.eks. depression, angst, fobi, lavt selvværd eller har du ondt andet sted i sjælelivet, kan du sandsynligvis få den hjælp, du behøver her hos mig. Jeg er privatpraktiserende ID Psykoterapeut i Fredensborg midt i det naturskønne Nordsjælland, og min praksis er åben for alle.
|
Psykoterapi: Behandling af psykisk lidelse og ondt i sjælelivet.
Hos: ID Psykoterapeut Jette Havgry MPF.
Sted: Kongstadhus, Stationsvej 7, 3480 Fredensborg, Nordsjælland.
Tidspunkt: Alle hverdage kl. 8.30 - 18.00.
Pris: Kr. 850 pr. session á 1,5 time.
Bestil tid: Mobil 26 52 45 18 • jettehavgry@gmail.com
|
Vi har alle anlæg for psykisk lidelse
Alle mennesker kan opleve symptomer på psykisk lidelse f.eks. nervøsitet, angst, vrede, dårligt humør, tvangstanker eller have et overforbrug af alkohol uden, at det har nogen betydning for vores dagligdag eller relationer til andre mennesker. Vi forbigår derfor også disse forhold i stilhed og noterer os måske bare et sted, at sådan er det nu engang. Og fint med det. Alt er, som det skal være.
|
Psykisk sygdom
I den anden ende af den samme skala finder vi de svære psykiske sindssygdomme, hvor adfærden er meget klart afvigende, evnen til at arbejde for længst og for evigt forsvundet og forholdet til de nærmeste enten meget anstrengt eller slet ikke eksisterende. Mennesker med alvorlig psykisk sygdom bliver sædvanligvis behandlet i psykiatrien.
|
Psykisk lidelse
Mellem disse to yderpunkter – mellem det helt normale og det klart sygelige – findes psykisk lidelse i mange forskellige gråtoner, og der er mange mennesker der i større eller grad går og døjer med disse i det daglige. Der kan være tale om en svækkelse af de intellektuelle evner, om misbrug, tilstande hvor ens stemningsleje er påvirket, nervøse tilstande, spiseforstyrrelser eller personlighedsforstyrrelser, hvor man kan afvige med hensyn til erkendelse, følelsesliv, evne til at kontrollere sine impulser, kontollere sin behov eller skabe og bevare gode forhold til andre mennesker.
Tilbage til toppen
|
Det generelle mål med behandling af psykisk lidelse er psykisk sundhed
|
Freud har sat to overordnede generelle mål for, hvad psykisk sundhed er, eller hvilke mål psykoterapien kan have. Det ene er, at man skal kunne arbejde, det andet er, at man skal kunne elske. Det første mål er ensbetydende med, at man er i stand til at passe sit arbejde, bruge lønnen på en passende måde og ellers fylde sin tid ud på en fornuftig måde. Kan man det, er man psykisk sund i samfundsmæssig forstand. Det andet mål for at være psykisk sund er, at man kan elske, hvilket betyder, at man kan indgå i nære og på passende måde intime relationer med andre mennesker.
|
| |
|
Det specifikke mål med behandling af en psykisk lidelse
I praksis vil den enkelte klient dog altid have et mere personligt og specifikt mål for behandlingen, enten ét som vedkommende selv har formuleret, eller ét som vedkommende har formuleret i samarbejde med mig som sin terapeut.
|
Behandling af psykisk lidelse
Man kan blandt andet behandle psykisk lidelse med 1) medicin 2) psykoterapi 3) social / pædagogiske foranstaltninger eller en kombination heraf.
|
Behandling af psykisk lidelse med psykoterapi
Jeg behandler de klienter, der kommer til mig med deres lidelser med psykoterapi og for størstepartens vedkommende er psykoterapien den eneste behandling, de modtager.
|
Psykoterapi kombineret med medicin
Jeg har dog også klienter, der samtidig modtager medicin ordineret af læge eller psykiater f.eks. de såkaldte lykkepiller. Jeg har også klienter, som enten er på vej ind i en medicinsk behandling fordi de ikke kan klare sig uden - eller er på vej ud af den, fordi de gennem terapien får det bedre. De sidste har jeg selvfølgelig flest af. Det vigtigste for mig er, at mennesker på ethvert tidspunkt får den behandling, der er bedst for dem og at de til stadighed arbejder sig i retning af, at blive psykisk sunde og dermed helt fri for al behandling.
|
Psykisk lidelse og behandling med medicin
De medicinske spørgsmål har jeg som privatpraktiserende psykoterapeut dog ingen faglig indstilling til og jeg rådgiver ikke mine klienter på dette område. I alle tilfælde hvor klienten også tager medicin, hvad enten denne er traditionel eller alternativ eller modtager anden behandling, har vedkommende selv opgaven med og ansvar for at formidle de informationer, der måtte være af betydning eller interesse for de forskellige involverede behandlere.
Tilbage til toppen |
Nogle indikationer for psykoterapi |
Forskellig sårbarhed overfor psykisk lidelse
Vi mennesker har forskellige psykisk sårbarhed i forhold til at få lidelser som f.eks. angst og depression. Biologiske, psykologiske og sociale faktorer spiller en væsentlig rolle for denne sårbarhed. Desuden spiller den stresspåvirkning, som vi er udsat for også en rolle. Jo højere selvværd, jo bedre parforhold, jo stærkere netværk og jo mere terapi vi får, des bedre er vi beskyttet imod disse stresspåvirkninger.
|
Psykisk svaghed
Der er en del mennesker, der med rette anser sig selv for at være psykisk svage. De kan fra naturens side være udstyret med større eller mindre skavanker af fysisk, psykisk eller udviklingsmæssig karakter eller på anden måde være kommet hel eller halvskidt fra starten i livet, opvokset under vanskelige forhold, blevet udsat for omsorgssvigt eller overgreb, har pådraget sig livstruende eller kroniske sygdomme, være udsat for store ulykker e.lign. Et gammelt ordsprog siger da også, at hvad man ikke dør af, bliver man stærk af, men mange gange sker det bare ikke af sig selv. Det kan være endog meget nødvendigt med psykoterapeutisk behandling for at undgå, at livets barske realiteter gør os psykisk svagere, end vi behøver at være.
|
Psykisk balance kan opnås ved behandling
Det kan opleves som en ren lidelse at være ude af psykisk balance. Pludseligt opståede, kritiske situationer eller længerevarende, uhensigtsmæssige livsforhold kan undergrave vor selvtillid og give os en fejlagtig oplevelse af os selv, hvem vi er, hvad vi kan og vil. Dette kan føre til psykisk ubalance og stress med f.eks. søvnløshed og følelser af rastløshed, uro, vrede, angst, depression, udmattelse, træthed eller utilstrækkelighed. Vores psykisk balance, velvære og følelse af mening med livet forudsætter, at vi kender og værdsætter vore egne ressourcer, kvaliteter og værdier, og at vi lever i overensstemmelse med disse. Gennem psykoterapeutisk behandling kan du øge din bevidsthed om dig selv, genoprette din psykiske balance, genfinde et fast ståsted og få kontakt til din indre ro og kraft.
|
En lidelse at være psykisk overstærk - behandling med psykoterapi hjælper
Det lyder måske paradoksalt, men der er mange mennesker, der er så psykisk stærke, at de begynder at lide under det. Når man er psykisk stærk på den måde, og det gælder måske især mænd, oplever og viser de ikke følelser af f.eks. sorg i forbindelse med tab af en højt elsket ægtefælle, det være sig ved skilsmisse eller død. Af sammen grund kan det også være overordentligt svært for dem at komme videre i livet bagefter. Som psykisk overstærk oplever man måske heller ikke frygt eller bekymring for ens eget helbred, undlader derfor besøg hos lægen og opdager først bagefter, at det er for sent. Desuden kan den psykisk overstærke person have svært ved at sætte sig ind i baggrunden for følelsesmæssige udtryk hos andre og derfor møde disse med stort mishag og foragt. Ofte afslører en sådan adfærd en bagvedliggende vrede, som vedkommende måske heller ikke engang selv er bevidst om er tilstede. Et sådant menneske mærke ikke meget liv, hverken inde i sig selv eller lige rundt omkring.
|
Psykisk lidelse - smerte og behandling
Den psykiske lidelse kan bestå i en smerte, der er så stor, at man næsten ikke kan holde den ud - og ja, så tager eller gør man gerne nærmest hvad som helst for at få det bedre. Nogle ordinerer sig selv noget smertestillende. Det kan f.eks. være håndkøbsmedicin, alkohol, stoffer eller sukker. Andre skærer i sig selv for at omdanne den mere uhåndgribelige psykiske smerte til en fysisk og mere håndterbar størrelse. Andre igen henvender sig til lægen for at få samtale eller medicin, der kan dæmpe det lidt ned. Men når det gør så ondt, så ondt er det bedre at forvandle smerten end at dysse den ned. Forvandlingen kan ske i et tilladende og accepterende rum sammen med en psykoterapeut - et menneske af kød og blod, som ikke har noget personligt i klemme i forhold til det, der nu engang piner én og som er uddannet til at lade mennesker give smerten sit naturlige udtrykt, hvad enten, der er tale om sorg, vrede, skam eller skyld. Ved at blive holdt og / eller rummet i den smerte du oplever, får du mulighed for at bryde igennem den og komme om på den anden side, hvor der mange gange findes en befriende glæde, frihed og lethed.
|
Behandling af psykisk lidelse forudsætter at man taler om det
Når et emne eller et problem er tabubelagt, betyder det, at man ikke taler om det. Det betyder ikke, at emnet eller problemet ikke eksisterer. Nærmest tvært imod. Jo mindre man taler om et givent problem, des vanskeligere er det, at gøre noget ved det, og jo større bliver det. Mange gange indser den person, der har problemet selv, at vedkommende behøver hjælp, men i andre tilfælde vil det være de nærmeste, der råber vagt i gevær og finder denne mulighed for at få hjælp.
|
Lidelse og forandring
Som allerede nævnt kan psykisk forandring skabes ved hjælp af psykoterapi. Behandlingen kan give en efterfølgende usikkerhed i identitetsfølelsen og kan også udløse lettere angst eller bekymring for, om man nu også klarer den i det lange løb. Modstår du som klient denne tvivl og angst, kan du igennem psykoterapi skabe meget større forandringer i din hverdag og dermed hele dit liv, end du måske gør dig nogen forestilling om.
|
Behandling af psykisk lidelse med samtaleterapi
Det er samtalen der er det bærende element i den psykoterapeutisk behandling af alle psykisk lidelser. Andre sjælevenlige teknikker kan også anvendes i terapien f.eks. i forbindelse med at finde ind til sagens kerne eller at afhjælpe det konkrete problem.
|
Individuel vurdering
Som medlem af Dansk Psykoterapeutforening vurderer jeg altid et konkret psykoterapeutisk forløb i forhold til mine egne kompetencer, klientens ressourcer og de etiske forhold, der måtte eventuelt måtte være i spil i den konkrete sag.
|
Behandling af psykisk lidelse uden registrering
Når du går i behandling hos mig bliver du ikke registeret i noget som helst halv eller hel offentligt register. Jeg har ikke journalpligt og de informationer af personlig karakter, som jeg beder dig om, når du kommer er udelukkende til brug for min egen administration og de notater, jeg tager undervejs, er udelukkende til brug for min egen forberedelse til næste gang du kommer.
|
| |
Start behandling - alle er velkomne
Søger du psykoterapeutisk behandling for en psykisk lidelse, en let til moderat depression, angst i en af dennes mange afskygninger, en fobi, lavt selvværd eller har du på anden vis ondt i dit sjæleliv er du meget velkommen til at ringe til mig på mobil 26 52 45 18 eller skrive til mig på jettehavgry@gmail.com. Jeg glæder mig til at høre fra dig.
|
|
| |
Kilder:
Anders Westenholz • Hvilken psykoterapi skal jeg vælge?
www.netdoktor.dk/sygdomme/psykisk_lidelser.htm
|
|
|
|
|
Privatpraktiserende ID-Psykoterapeut MPF Jette Havgry HD(A)| Parken 11, 1 th. | 3480 Fredensborg | Tlf.: +45 26 52 45 18 | jettehavgry@gmail.com |
|
|
|