Eksistentialisme kan defineres som læren om den menneskelige tilværelses vilkår.

Ved et eksistentielt valg forstås et valg, der har betydning for hele ens fremtidige tilværelse. Det eksistentielle valg har afgørende betydning for hele ens liv; det, som vedrører "eksistensen" i eksistensfilosofisk forstand. Det eksistentielle står i modsætning til det, der har “ydre”, objektiv vigtighed (materielle kår, social status osv.).

I realiteten beskæftiger eksistentialismen sig dog i hovedsagen med, hvad der kan kaldes den vestlige modernitets vilkår, i form af temaer som tilværelsens og værdiernes mening eller absurditet, fremmedgørelsen, det enkelte individs autonomi, den fri vilje og valget af muligheder.

Dermed drejer eksistentialistisk psykologi sig også om den enkeltes overtagelse og realisering af sig selv som sit eget fremtidige “projekt” (Sartres udtryk). Dertil kommer angsten for frihed som både drager og skræmmer samt skylden over ansvarsforflygtigelsen ved ikke at vælge — og dermed leve en uægte eller uautentisk tilværelse.

Eksistentialismens filosofiske hovednavne er Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Karl Jaspers og Jean-Paul Sartre. Af andre filosoffer kan nævnes Albert Camus, Emmanuel Levinas, Gabriel Marcel, Martin Buber og Paul Tillich. De sætter eksistensen i centrum og fællesnævneren for dem er undersøgelsen af livstemaer under fastholdelse af, at kun gennem sit livssyn, sin livsførelse og sit konkrete handleliv samt refleksionen derover kan mennesket nå til at virkeliggøre sand indsigt i eksistensen. Det sker derimod ikke gennem teorier og systematiske tankebygninger. Menneskets eksistens går forud for dets essens eller væsen, som Sartre siger.

Mennesket er, hvad det gør sig til, og er ansvarligt herfor. Det er sin egen arkitekt. Derfor drejer det sig ikke om at forstå, hvad mennesket er som følge af sit naturgrundlag og sine opvækstbetingelser, men derimod om, hvad det vil sige at være til som personlig tilblevet og virkeliggjort erfaring. Af denne grund kan eksistentialismen vanskeligt karakteriseres ved bestemte læresætninger eller doktriner.

Eksistentialistisk psykologi anvender den fænomenologiske metode til at undersøge det enkelte menneskes individuelle og unikke oplevelsesforhold til sine medmennesker, til sig selv og sin til stadighed tilblivende identitet i lyset af frihed, valg og ansvar.

Inden for psykoterapien har den eksistentialistisk psykologi gjort sig gældende ved at fremhæve, at psykiske problemer udgør en helhed, som klienten må overtage ansvaret for som forudsætning for en helbredelsesproces hen imod fornyet meningsfylde, selvrespekt og engagement i livet. Først da er det muligt at bryde knuder og løse konflikter i sjælelivet.  

Kilde
Gyldendals DVD leksikon