Artiklen er udgivet på World Onlines Kvindeportal, hvor jeg var tilknyttet som freelanceskribent i 2000 - 2001
Tema
Kvinder og humor
Overskrift
Metalatter
Intro 1
Mænd og kvinders humoristiske sans er helt forskellig. Jette Havgry giver i artiklen ”Metalatter” et eksempel fra hver lejr og stiller samtidig spørgsmål ved hvor sjovt Adam og Eva havde det i Paradisets Have.
Intro 2
Metalatter er latter for latterens egen skyld. Det er en helbredende, forløsende kraft, som får tårene til at trille, og som ikke lader sig stoppe. Den trives bedst, når kvinder er sammen – uden mænd.
Forfatter
Jette Havgry, 2000
Brødtekst
I løbet af sommeren har jeg to gange været vidne til, hvad det er der sker, og hvordan det foregår, når hhv. mænd og kvinder morer sig hver for sig. Det fik mig til at tænke på, hvor morsomt Adam og Eva mon egentligt havde det i Paradisets Have. Prøv at hør:
Vi er ved lejerbålet, hvor en 8-10 mænd (og to kvinder) er samlet en sen nattetime. Der er lagt op til hygge, vinen er drukket, øllerne er trukket op, alle de kedelige er gået i seng og sover. Så er det, at den første vittighed falder:
”Hvorfor har kvinder fire hjernehalvdele?”
Opmærksomheden er fanget, men igen svarer, så udspilleren kommer selv igen:
”Så er der én til hver kogeplade!” (Hvor plat kan man være?)
Latteren bryder løs, en anden mand tager den op, og sådan fortsætter det, den efterfølgende time med vittigheder, der bliver mere og mere saftige.
Karakteristisk er det, at vittighederne handler om minoriteter: Kvinder, negre, blondiner, ludere, børn, bøsser, lesbiske og andre nationaliteter. Mange af vittighederne har et seksuelt indhold eller kraftige undertoner heraf, og så handler de aldrig om mændene selv. Dertil tager mændene - trods alt - sig selv for alvorligt.
Desuden foregår det hele meget disciplinært. De skiftes til at fortælle, de tier og lytter, de skifter ikke vittighedskategori i utide, og de venter med at grine, indtil pointen er faldet.
Endelig konkurrerer mændene åbenlyst om, hvem der kan de fleste vittigheder, hvem der fortæller dem bedst og hvem, der kan de mest grænsesøgende. Efter seancen er der igen i tvivl om, hvem der er gået af med sejren som den bedste ”joker”.
It´s mateship.
Tilsvarende har jeg oplevet kvinder udfolde deres humoristiske sans. Vi er nu ved et middagsselskab, hvor der er arrangeret et herre- og damebord i stedet for den traditionelle løsning med at blande kønnene.
Snakken går fra første sekund lystigt hos kvinderne og i løbet af meget kort tid, ligger fem voksne damer flade af grin hen over bordet. Der er ingen, der har fortalt en vittighed, så hvad er det nu lige, der er så morsomt?
Det er ærligt talt ikke noget særligt. En forkert formulering, en underspilning, et ansigtsudtryk, en gestus som får os til at bryde sammen. Og efterfølgende ler vi af, at vi ler. Metalatteren, den forløsende latter, den helbredende kraft, som får tårene til at trille, og som ikke lader sig stoppe. Latter for latterens egen skyld. Den rammer igen og igen den aften. Nærmest som bombenedslag; bedst som vi tror, at nu må det være slut, så starter det forfra igen.
Her er det os selv og hinanden, som er centrum for latteren, det morsomme har intet håndgribeligt indhold, der er ingen definerbar pointe, ingen systematik, disciplin eller rollefordeling mellem os.
Og mændene kan selvsagt overhovedet ikke se det morsomme.
Se så var er det, at jeg kom til at tænke på, hvor morsomt Adam og Eva egentligt havde det i Paradisets Have? Måtte Eva lægge øre til Adams kvindevittigheder? Hvad gjorde hun uden pigefrokoster? Havde metalatteren overhovedet en chance? Giver du den en chance? Eller er den også bare - for plat?
Tilbage til hovedsiden:
ID Psykoterapeut Jette Havgry, Fredensborg - velkommen
© Copyright Jette Havgry
|